Oysterband (UK)

11 feb 2016 / 20:00

oysterband-web

Levende britisk folk-rockende band til Byens Café

Oysterband har siden 80’erne spillet folk-rock og er en institution på den britiske folk-scene. For første gang nogensinde har publikum i Byens Hus nu mulighed for at opleve det inspirerende band når de spiller i caféen torsdag d. 11. februar 2016 kl. 20.00

Oysterband er en moderne folk-baseret britisk gruppe, der spiller levende folk-rock. Selv om musikken ikke er traditionel folkemusik i den forstand skinner kærligheden til ”rødderne” stadig igennem. Bandet kommer fra en tradition med integritet, masser af indlevelse, lidenskab og følelser. Folk, rock eller noget andet – uanset hvad vi kalder det er det god musik!

Musikforeningen og Jelling Musikfestival glæder sig således over at kunne invitere til en koncert med et band, der beskrives som nogle af grundlæggerne af den engelske folk-rock. Koncerten foregår i Byens Cafés intime omgivelser som giver publikum rig mulighed for at komme tæt på de britiske musikere. Bandet har tidligere gæstet Jelling Musikfestival to gange – hvor de gav publikum en intens og medrivende oplevelse.

Bandet opstod i og omkring Canterbury i 1976. I 80’ernes England med fokus på rock og postpunk var det svært at placere Oysterband, og det var ikke særlig hipt at være et folk-band. Men musikken trak alligevel et publikum til og gennem tiden har de udgivet intet mindre end 22 studie- og 5 livealbums samt et opsamlingsalbum. Hertil kommer over hundrede bidrag til kompilationer med andre kunstnere.

Oysterband har opbygget et stort hengivent publikum i Danmark gennem mange besøg siden starten. Koncerten står på traditionelle sange blandet med egne sange fra flere af gruppens medlemmer. Besætningen har naturligvis skiftet i bandets snart 40 års levetid. Seneste ændring er, at Ray Cooper er gået solo efter 25 år med bandet. Han efterfølges af Al Scott. Derudover består bandet af John Jones, Alan Prosser, Ian Telfer og Dil Davies.

Byens Café serverer i anledning af koncerten Pollo basillico, polenta og sauterede grøntsager til 135 kr. Mad skal bestilles senest den 4. februar på tlf. 7680 1990 eller byenscafe@byenscafe.dk

En koncert med Oysterband er en stærk og dynamisk oplevelse. De er kendt for, at levere varen plus lidt til! – Så der venter publikum en medrivende og intens musikoplevelse i Byens Café!

Arrangører: Musikforeningen & Jelling Musikfestival

Entré: 200,-

Musikforeningens medlemmer: 175 kr.

Billetsalget starter fredag d. 18. december 2015 kl 12.00

Billetter købes i Byens Cafe og online på www.billetto.dk/oyster

Læs mere på www.byenshus.com eller www.jellingmusikforening.dk