Naja Storebjerg
Byens Café Lørdag d. 27. januar kl. 20.00
Sanger og sangskriver, Naja Storebjerg, har gennem de sidste 15 år skrevet og samlet materialet, der danner rammen for en række intimkoncerter i 2024.
Sangene er bygget op omkring personlige fortællinger, der afspejler livet i al sin enkelthed og kompleksitet, og hvor hverdagens og livets lysninger portrætteres side om side med en melankolsk eftertænksomhed.
Hun har medvirket som sanger og komponist på adskillige projekter og udgivelser i såvel ind-som udland; bl.a i Brasilien, Japan, USA og Tyskland. I 2015 bosatte hun sig i Jelling, hvor hun har slået rødder og fundet den ro hun har søgt hele livet, og det har styrket modet til nu at springe ud som kunstner i eget navn.
Som sanger har hun sit helt eget ståsted og sin helt egen kant, der er båret af erfaringer og en musikalsk rodfæstethed. Genremæssigt spænder sætlisten til forårets koncerter vidt, og selvom sangene både er på engelsk og dansk, bindes det hele sammen af hendes signaturstemme og et band der i den grad formår at iklæde sangene på smukkeste vis.
Hun lyder mest af alt som sig selv, men gennem tiden har såvel publikum som anmeldere peget i retninger af Eva Cassidy og Karen Carpenter (Alex Nyborg Madsen, Steffen Jungersen m.fl)
Line up:
Naja Storebjerg: vokal og keys
Nikolaj Storebjerg: guitar og vokal
Robert Dueholm: guitar og vokal
Henrik Kunz: bas og vokal
Mark Wolters: trommer og vokal
Arrangører: Jelling Musikforening / Jelling Musikfestival
Entré: 175,- / 150,- for medlemmer af musikforeningen
Billetter kan købes i Byens Café, Jelling og online her: