Thomas Buttenshön

04 okt 2014 / 21:00

Thomas-Buttenschøn

Thomas Buttenschøn er ikke bare en af landets bedste unge sangskrivere, men også den fødte entertainer – han kan tryllebinde publikum med sine sange, men også med sine fortællinger mellem numrene. Thomas Buttenschøn har for nu valgt at parkere bandet i garagen. Han vil for en stund være akustisk og solo. Dette kan nu opleves i Byens Café i Jelling lørdag d. 4. oktober, hvor Musikforeningen og Jelling Musikfestival inviterer til denne mulighed for at opleve Thomas Buttenshøn helt tæt på.

Der er sket mange ting i den 29-årige sanger og sangskrivers private liv. Sangene vil afspejle, at Thomas Buttenschøn har flyttet sig både fysisk og mentalt – fra det indre København til jysk bopæl med udsigt til Tyskland og med kone og barn. Sangene vil blandt andet handle om at tage betydningsfulde valg i livet og stå op for dem – prioritere familien. Eftertænksomheden og refleksionerne om forandring er gennemgående temaer i efterårets udgivelse. Det kalder ikke alene på musik og sang men også på gode skarpe historier fortalt med humor og alvor.

”Jeg vil ud og møde danskerne med min guitar og synge og fortælle historier, der knytter sig til de nye sange. Jeg vil lave en stribe koncerter, hvor publikum skal have mulighed for groft sagt både at grine og græde. De skal tage hjem med mere end blot sange og melodier i hovedet – også med lidt at tænke over” fortæller Thomas Buttenschøn, der i forvejen nyder godt af trofaste og begejstrede fans, der vil lytte. Jeg vil tættere på publikum, røre dem, udfordre dem og påvirke dem. De skal have lige så meget snak som musik.”

Koncerten har fokus på forandring og om at tage valg og alle kan være med – så kom og oplev Thomas Buttenshøn i Byens Café på slap line.

Arrangører: Musikforeningen og Jelling Musikfestival

Entré: 150 kr.

Musikforeningens medlemmer: 125 kr.

Billetter kan købes online på www.billetto.dk/buttenshon og i Byens Café fra d. 6.september

4. oktober 2014 kl. 21.00

Entré: 150,- (medl. 125,-)