Sylvester Larsen koncert

01 mar 2014 / 21:00

Lørdag d. 1. marts 2014 kl. 21.00

sylvester larsen-WEB

Sylvester Larsen er det ikke…? Jo lad det være sagt med det samme, det er Kim Larsens søn og det fornægter sig da heller ikke hverken på udsende og når han spiller og synger.

Man må sige Sylvester har fået musikken ind med modermælken fra de glade Gasolin dage i 70 èrne

Musikalsk startede Sylvester med at spille klaver som 14-årig. Ikke ved decideret undervisning, men blot ved at prøve sig frem. Øvelse gør mester og klaveret er stadig hans foretrukne instrument. Dengang var det mest ragtime musik, der fik ham til at sætte sig ved klaveret, men inspirationen voksede i takt med Sylvester indkøbte plader med tidens kunstnere. Musikforeningen og Jelling Musikfestival glæder sig over, at kunne præsentere den talentfulde sangskriver og sanger Sylvester Larsen og hans musikalske univers, som kan opleves live i Byens Café i Jelling lørdag d. 1. marts 2014.

Sylvester Larsen udsendte i oktober 2013 sit femte studiealbum “The end of dancing”, der indeholder svedig funk, ballader og intens rock/soul, inkl. radiohittet: “Stand Up”. Med “The end of dancing” bekender Sylvester Larsen for alvor kulør og lader sin fascination af amerikansk soul og funk skinne igennem – dog uden at give afkald på det gode pop refrain og kærligheden til den tidløse popmelodi.

Sylvester voksede op med en, allerede på det tidspunkt, Danmarksberømt far, men musikalsk har de aldrig blandet sig synderligt i hinandens arbejde. Sylvester er stolt af sin far, og det han har opnået, men selvom man er søn af en af vor tids største danske sangskrivere, så er det ikke det, Sylvester taler mest om. Det her drejer sig om hans egen musik og hans eget album – og det taler for sig selv – og det vil publikum opleve d. 1. marts når Sylvester Larsen optræder i Byens Café i Jelling.

Ingen mad før koncert pga. lydprøve

Billetter købes i Byens Cafe og online på HER

Entré: 125,- Musikforeningens medl.: 100,-

Arrangør: Musikforeningen & Jelling Musikfestival

Læs mere på www.byenshus.com eller www.jellingmusikforening.dk