Stand up i Byens Hus

10 okt 2012 / 20:00

Byens Hus fejrer 2 års fødselsdag og inviterer til forrygende Stand-Up show
Onsdag den 10/10 holder Byens Hus i Jelling 2 års fødselsdag.

Brugerrådet i Byens Hus vil naturligvis gerne markere fødselsdagen, og derfor har vi en særlig gave til byens borgere.
Et af dansk comedys største talenter, Daniel Lill, har sagt ja til at give et show i Byens Hus på fødselsdagen. Daniel Lill har tidligere optrådt både i Byens Hus og på Jelling Musikfestival, og mange fans kan nu se frem til et godt gensyn. Daniel Lill har evnen til at fornemme sit publikum, og han rammer præcist med den ene veludførte joke efter den anden. Med i bagagen har Daniel Lill titlen som vinder af Danish Open i Stand-Up 2011.
Hans show kan opleves i Byens Café onsdag den 10. oktober kl. 20. Der er gratis entré.

Før showet serverer caféen kokkens fantastiske gammeldags oksesteg med sovs, kartofler og surt til 125,- kr. pr. person. Det er nødvendigt at bestille bord i forvejen på Byenscafe@byenscafe.dk eller 76801990.

Byens Hus’ beboere glæder sig til fødselsdagen og håber på mange gæster!