Søndagsklassiker i Byens Bio

08 nov 2015 / 15:00

Søndag 8. november kl. 15.00 viser Byens Bio “Barbara”

I 1760 ankommer den unge præst Hr. Poul til Færøerne. Mødet med øerne skal vise sig at blive fatalt, da han trods mange advarsler fascineres af og forelsker sig i præsteenken Barbara. Hun er en femme fatale, der med sin erotiske udstråling drager mænd til sig. Hr. Poul prøver at leve med Barbaras flygtige natur men kan ikke overvinde sin jalousi, da Barbara indleder et forhold til den unge charmør Andreas Heide, der er hjemme fra sit studieliv i København. Smukke naturscener. Medvirkende:  Anneke von der Lippe, Jens Okking og Jesper Christensen m. fl.

Instrueret af Nils Malmros 1997. 143 min.