Smokers Lounge m. Jens Haack, Mikkel Nordsø og Ben Besiakov

23 aug 2012 / 20:00

 

 

 

 

 

 

 

Torsdag d. 23. august kl. 20 præsenterer Jelling Musikforening i samarbejde med Jelling Bryggeri Jens Haack, Mikkel Nordsø og Ben Besiakov i Byens Cafè, Jelling

Jens Haack har været aktiv på den danske musikscene siden midten af halvfjerdserne. Først satte han sit præg på den danske fusionsscene, fra 1980`erne var han blandt de mest brugte studiemusikere på tidens store jazz, pop- og rockindspilninger bl.a. Buki Yamaz, Bifrost, Tøsedrengene,, Sebastian, Stig Kreutzfeldt, Sneakers, Kasper Winding, Danseorkestret, Tony Ellis, Kasper Winding, Shu-Bi Dua, Sanne Salomonsen, Henning Stærk – i alt op mod 100 indspilninger.

Han var med til at starte Moonjam og var fast medlem i mere end 15 år. I 1992 udgav han med Moonjam SONGS FOR SAXOPHONE, som er blevet den mest solgte instrumentale danske udgivelse nogensinde. Efter en lang pause spiller han nu igen med Moonjam.

 

Mikkel Nordsø og Ben Besiakov har ligeledes været at finde på musikscenen fra halvfjerdserne Mikkel Nordsø i bl.a. Buki Yamaz og Sneakers, Ben Besiakov i Buki Yamaz og mange andre sammenhænge, ligesom han er hædret med flere priser bl.a. Ben Websterprisen i 1990.

 

I 2011 blev Jens Haack igen hovedperson i en udgivelse, SMOKERS LOUNGE. På pladen medvirker Mikkel Nordsø og Ben Besiakov sammen med The Danish National Chamber Orchestra.

Det er således tre rutinerede herrer, der gæster Cafè en torsdag den 23. august 2012…

Arrangører: Jelling Musikforening & Jelling Bryggeri

Pris: 125 kr.

Musikforeningens medlemmer: 100 kr.

Læs mere på: www.byenshus.com eller www.jellingmusikforening.dk