Signe Svendsen & Mathilde Falch

05 dec 2015 / 20:00

SigneSvendsen & MathildeFalch

Signe Svendsen & Mathilde Falch – en dobbelt solo koncert

Signe Svendsen og Mathilde Falch er gået sammen om at lave en eksklusiv november/ december-turné. Publikum får derfor muligheden for, at opleve de to sangskrivere på nært hold når de gæster Byens Café lørdag d. 5. december 2015 kl. 20.00

Fra hver deres ståsted i livet og med hver deres lyd, har de begge markeret sig stærkt i Danmark de senere år, og nu er de fælles om at give publikum en ny oplevelse af deres sange.  Publikum kan forvente en aften i godt selskab med gode sange, vedkommende historier, livserfaring og et glimt i øjet. Musikforeningen og Jelling Musikforening glæder sig til at byde velkommen til to sangerinder, når de spiller lørdag d. 5. dec. kl. 20.00

Signe Svendsen:
Signe Svendsen har med, 8 landsdækkende turnèer, to studiealbums, et live-album og senest singlen ”Strejfer” etableret sig som en særegen, underholdende og vedkommende sangskriver på den danske musikscene.  Med klare poetiske tekster beskriver hun sin samtid, sin generation og kærlighedens forviklinger i et musikalsk univers, der bevæger sig i grænselandet mellem pop, singer songwriter, og nordic roots.  Hun arbejder i øjeblikket på sit tredje studiealbum, der er sat til at udkomme i foråret 2016 / Bear Records og har lovet at tage en håndfuld af de helt nye sange med til denne turné.

Om det at spille solo, sir hun: ”Man har helt klart en anden pagt med publikum, når man spiller solo. Vi er ligesom sammen om det hele, – publikum og jeg. De ved godt de skal opleve noget på nært hold og de er i høj grad med til at bære det igennem”.

Mathilde Falch:
Mathilde Falch skriver nærværende, personlige og catchy rock/pop sange på dansk. Siden Mathilde Falch udgav sin første single i 2009 har hun turneret Danmark rundt. Sammen med sit band, som duo og soloartist og har hun bygget sit navn solidt op på landets spillesteder. Hun er nu klar med sit tredje album, “Alle Taler””, der udkommer den 22. oktober, 2015. Som altid udgiver Mathilde sin musik selv på sit lille indie pladeselskab “Just For The Record”.

Med sange om relationer, massemennesket, afhængighed, kærlighed, tilgivelse og savn viser 25-årige Mathilde Falch nok en gang, at hun er en sangskriver med meget på hjerte. Med sig en kærlighed, der er større til rock end til pop er hun stadig en sjælden fugl i sin generation.

Caféen serverer i dagens anledning andelår, bagte rodfrugter, æble/selleri salat, rødkål og sovs til 135 kr. Mad skal bestilles senest den 28. november på tlf. 7680 1990 eller byenscafe@byenscafe.dk

Arrangører: Musikforeningen & Jelling Musikfestival

Entré: 125,-

Musikforeningens medlemmer: 100 kr.

Billetter købes i Byens Cafe og online på www.billetto.dk/Signe-Mathilde

Læs mere på www.byenshus.com eller www.jellingmusikforening.dk