Perry Stenbäck & Dekadansorkestern + Bragr
Perry Stenbäck & Dekadensorkestern + Bragr
Byens Café Lørdag d. 25. februar kl. 20.00
Det lokale musiker-ægtepar Perry Stenbäck og Christine Dueholm turnerer flittigt i både ind- og udland og udgiver to nye plader med deres fælles orkestre BRAGR og Perry Stenbäck & Dekadans. Det fejres med dobbelt releasekoncert i Byens Hus d.25. Februar 2023.
Om de 2 bands;
BRAGR
Lyden af Skandinavien!
BRAGR giver den skandinaviske folkemusiktradition et nutidigt udtryk. Bandet spiller både traditionelle melodier og egne kompositioner. Musikken fremstår brusende frisk, arrangementerne er spændende og overraskende. Musikerne fortæller indlevende om musikken og historierne giver tonerne endnu mere liv.
”Sitrende stille, bevægende medrivende, vildt oplivende, kraftfuldt, elegant rytmisk og dynamisk foldede musikerne al deres kunnen og kraft ud ”,
Helge Engelbrecht efter BRAGR’s koncert i Mariehaven.
Perry Stenbäck: Nyckelharpa, guitar, og vokal.
Christine Dueholm: Trommer, percussion og vokal.
Jesper Frost Bylling: Båndløs, akustisk bas og vokal/overtonesang.
Kristian Bisgaard: Piano, harmonika og vokal.
Perry Stenbäck & Dekadans.
Repertoiret er Perrys egne sange og fortolkninger af den nordiske viseskat. Stilen er folk/roots tilsat blues og jazz m.m
I 2009 fik Perry en DMA som året musiker og i 2019 som årets artist inden for folk & roots genren.
Dekadans består af lutter rutinerede musikere med mange års sammenspilserfaring. De leverer en levende, legende, virtuos musikalsk oplevelse. Som musikanmelder Steffen Jungersen skrev efter en koncert; ”Idiotisk musikalsk, dovent swingende, dejligt dynamisk og – først og fremmest – vanvittigt velspillet og –sunget,”
Perry Stenbäck: vokal og guitar, Christine Dueholm: trommer og kor, Henrik Kunz: kontrabas og kor, Ulrika Rosdahl: kor og perkussion, Jan Hansen: keyboards og kor
Arrangører: Jelling Musikforening & Jelling Musikfestival
Entré: 185/160
Billetter kan købes i Byens Café, Jelling og online på www.billetto.dk