Opera i Byens Bio

17 jan 2016 / 15:00

Byens Bio viser “Den flyvende Hollænder”  – optagelse fra Zürich 2012.

Andreas Homoki kalder sin udgave af Hollænderen for en mysteriethriller,
en spøgelsesopera.
Her er skibene erstattet af et rederi befolket af bogholdere af begge køn i
veste, hvide skjorter og knækflip. Der er ingen sømænd, heller ikke
ventende kvinder ved deres væve. Her er et kæmpemæssigt kort over
den sydlige del af Afrika, I sidste akt er det erstattet af et kort over hele
Afrika. Det, denne udgave af “Hollænderen” handler om, er kolonisering
og imperialisme. Kortet over Afrika viser de europæiske handelsruter.
Den mægtige direktør, Daland i Matti Salminens skikkelse, sælger gerne
sin datter til den første og bedste købmand. Hollænderen selv dukker op
alle steder og på alle tidspunkter, malet på krop og ansigt, formørket og
uhyggelig.
Andreas Homoki har skabt en strengt realistisk ramme for historien:
Alt sker i kontorene i et rederi i 1900. “Sømændenearbejder i et goldt
rum som kontoransatte, iført veste og skjorter med oversleeves
(skåneærmer). I et anden kontor skriver de piger, der skulle spinde på
deres Remington skrivemaskiner. Og så, ind i denne rationalistiske
strengt organiserede og bureaukratiserede verden bryder en fremmed
ind, i form af en hollænder. Operaens tema er en klar kritik af kolonialisme
og imperialisme.