Mike Tramp

18 mar 2016 / 20:00

Mike Tramp koncert

Fredag d. 18. marts 2016 kl.20.00

mike tramp

Mike Tramp har i over halvt årti været på en verdensomspændende rejse, på tour som en moderne nomade, i en fortsat jagt på kunstnerisk frihed og det frie liv som rock’n’roll troubadour. Nu er turen kommet til Byens Café i Jelling, hvor Mike Tramp spiller fredag d. 18. marts kl. 20.00

De fleste kender Mike Tramp som ”teen idolet” i Mabel, der repræsenterede Danmark ved det Europæiske Melodi Grand Prix med nummeret Boom Boom i 1978. Mike blev efterfølgende stjerne i USA med hardrock bandet White Lion som solgte millioner af plader og havde hits såsom “Wait” og “When the Children Cry”.

Byens Café har gennem tiden lagt lokaler til mange fantastiske koncerter – og denne med Mike Tramp bliver intet mindre når Jelling Musikforening og Jelling Musikfestival inviterer indenfor i caféens intime og hyggelige omgivelser.

Mike Tramp var bare femten år, da han forlod skolen og sit barndomshjem på Vesterbro og startede rejsen først til Stenløse, så til Madrid, videre til New York, Los Angeles, Lake Tahoe, Tasmanien, Melbourne, Jakarta, inden han nu vender tilbage til Vesterbro, hvor det nye album ”Cobblestone Street” er født.

I 2015 udkom Tramps ottende soloalbum i rækken – nemlig “Museum”, der fungerer som en efterfølgeren til hans sidste album “Cobblestone Street”. Mike udtaler om albummet: ”’Museum’ er på mange måder ligesom ”Cobblestone Street”, men i stedet en anden dag, i et nyt år. Hvor det tidligere album slap, overtager det nye”. Hvad er anderledes på Museum, hvad er nyt? ”Jeg vil sige, at alt er nyt, men er på samme tid det samme. Mine sange og min musik er hvem jeg er, og hvad jeg laver. Det er ikke et arbejde, jeg er nødt til at afslutte for at komme videre, men blot en anden side i dagbogen af Mike Tramp. Min smerte og vrede, min kærlighed og glæde er til skue for alle. Der er ikke fantasi eller indbildningen på “Museum”, blot masser af sandhed, hjerte og sjæl”.

Byens Café serverer i anledning af koncerten thaikylling i karry, serveret med basmati ris og rejesnacks til 135 kr. Mad skal bestilles senest den 11. marts på tlf. 7680 1990 eller byenscafe@byenscafe.dk