Mike Andersen

19 mar 2022 / 20:00

Billede3

Det er en god ven af huset, som denne gang kommer retur til Byens Café. Sidste gang Mike Andersen gav koncert i Jelling var det som solist. Denne gang tager han sit band med, så der bliver fuld valuta for pengene. 

Mike Andersen har en karakteristisk, stærk vokal, en intens guitarstil, og ikke mindst et fantastisk band! Mike Andersen er derfor med god grund ét af Danmarks travleste live-navne.

44-årige Mike Andersen, døbt Mikkel Dybdal Andersen, begyndte at spille guitar da han var 12 år gammel i Rødekro i Sønderjylland.

Allerede som teenager spillede han på barer og spillesteder i forskellige bands og begyndte desuden allerede hér at skrive sange.

Som 16-årig blev Aarhus hans nye hjemby, og byens levende musikliv og jamsessions blev rammen om hans tidlige ungdom. I en alder af blot 22 startede han sit eget Mike Andersen Band, som udgav det anmelderroste debutalbum ‘My Love For The Blues’ i 2002.

Som ung dyrkede Mike Andersen de store amerikanske bluesguitarister og soulsangere intenst.

Mike har dog altid haft en erkendelse af, at den musik han er så forelsket i stammer fra en tid længe før han blev født, og fra et sted langt fra Rødekro.

Dén erkendelse, samt en nysgerrighed på andre genrer, og hvad der foregår musikalsk i den tid vi lever i, har betydet at Mike Andersen altid har søgt sin egen stil og lyd.

 

Koncerten starter kl. 20.00.

Dørene åbner kl. 19.00

 

Arrangører: Jelling Musikforening & Jelling Musikfestival

Entré: 200,-

Musikforeningens medlemmer: 175,-

 

Billetter kan købes i Byens Café, Jelling og online på www.billetto.dk