Torvedag m. Manic Flow, At Ease og Tom Donovan

22 aug 2020 / 20:00

Til ”Mad og Musik på Gorms Torv” er der hele 3 koncerter på programmet:

Fra kl. 17.00 til 18.30 underholder den populære irske troubadour Tom Donovan med egne sange og traditionelle irske ballader, og med hans underholdende historier bliver det et show fyldt med ægte irsk stemning og masser af humor.

Kl. 18:30 spisning – med Corona-venlig servering

Kl. 19.30 går bandet ”At Ease” på scenen. At Ease er, med deres upbeat R&B og funkede energi, garant for såvel en god lytteroplevelse og et livligt sceneshow. Man kan forvente lækre R&B inspirerede ballader som “Pillow Paradise”, og medrivende funkprægede energiske sange som “No Messages”. De har deltaget i Quasar Rock og Karrierekanonen.

Kl. 21.00 indtager trioen ”Manic Flow” som aftenens sidste band scenen. Manic Flow vil med sit helt eget lydunivers, der spænder over westcoast rock, Indie, Reggae, Jazz og ”mellemgulvsrytmer”, servere en rock-koncert der giver spjæt i benene og høj puls.

En koncert der arrangeres i et samarbejde mellem Jelling Musikforening, Jelling Musikfestival, Byens Café og Café Sejd. Der opfordres til at købe billet til mad og musik.

Det er chefkok Jacob Decco fra Byens Café og Bjarne Taudal fra Café Sejd, der sammen har komponeret og leverer aftenens kulinariske indslag, i form af grillmenu. Menuen er inkluderet i arrangementets billetpris.

8d7MipeMyVpSWgXkk2GxwvwL

Arrangører: Jelling Musikforening & Jelling Musikfestival

Entré: 75,-

Musikforeningens medlemmer: 50,-

Billetter kan købes i Byens Café, Jelling og online på www.billetto.dk