Lasse & Mathilde + Søren Krogh

31 mar 2017 / 20:00

lasse-mathilde-sorenkrogh

Engang imellem er publikum heldige når skattede artister går sammen om et fælles projekt. Dette er netop tilfældet når Lasse & Mathilde og Søren Krogh sammen besøger Byens Café i Jelling fredag d. 31. marts kl. 20.00.

Lasse/Mathilde og Søren Krogh har som kollegaer kørt på de samme landeveje og spillet på de samme scener i mange år uden nogensinde at have spillet en tone sammen. Nu har de valgt at krydse klinger og tage på landevejen sammen med hver deres sangskat.
Musikforeningen og Jelling Musikfestival er glade for at kunne invitere indenfor til denne unikke mulighed for at opleve de tre artister sammen når de spiller i Byens Café fredag d. 31. marts kl. 20.00

I 1975 debuterede Mathilde Bondo med ”Pigesind” og siden har hun og Lasse Helner dannet par, såvel privat som på scenen. I alle årene har parrets karriere været båret af nysgerrighed efter nye musikalske landevindinger, men især også af glæden ved at optræde for folk. Således er Lasse & Mathilde på 42. år at finde på de danske landeveje og har igennem årene arbejdet med en lang række danske kunstnere, hvor Søren Krogh er den seneste i rækken.

Søren Krogh er lidt yngre end sine nye holdkammerater. Han er født i 1967 og debuterede i 1998 med ”Indianerdrengen”. Den nordjyske historiefortællende troubadour har levet af sine sange i mere end 20 år og har “trods sin unge alder” immervæk spillet mere end 2000 koncerter i forskellige egne konstellationer, udgivet 8 albums og modtaget bla. DMA-priser. Senest udkom han i 2015 med ”Gruk Mosaik”, hvor han havde lavet sange af Piet Heins gruk.

Det kommer nok ikke bag på nogen, at Helner/Bondo/Krogh´s sange kædes lystigt sammen af historier fra det virkelige liv.

En aften med Lasse/Mathilde & Krogh er en aften med ærlige sange med masser af nærvær og humor. Publikum kan se frem til den skønneste fornemmelse af at være i det bedste og værste selskab på én gang.

Billetter kan købes i Byens Café, Jelling.

Arrangører: Jelling bibliotek & Jelling Musikfestival

Entré: 150,- (medlemmer 125,-)

Billetsalget er startet!

Billetter kan købes i Byens Café, Jelling og online på www.billetto.dk/lasse-mathilde-soeren-krogh

senere.