Krogsgårds Kapel

05 jan 2013 / 12:31

Byens Café præsenterer et nyt stjerneskud på jazzhimlen, der serverer gammeldags modnet, udmærket håndspillet kvalitetsjazz fra den store amerikanske sangskat med en perlerække af evergreens fra den legendariske store ”jazzbibel” The real book.

Udover dette kommer der også enkelte egne numre og viser fra den nordiske visetradition.

Swing, latin, bebop, blues, salsa, ballader osv. koges ned i et flot og alsidigt program til et kræsent og lydhørt publikum, der går efter en smuk og bevægende musikalsk oplevelse.

Krogsgaards Kapel består af 5 garvede musikere der har det væsentlige til fælles, at spilleglæden og den meget lyriske og melodiske tilgang til musikken er bærende elementer og har været udgangspunktet for tilblivelsen af ”Kapellet”.

Entré: 50 kr. / 100 kr. inkl. minestronesuppe.  billetter kan købes i Byens Café

 

Arrangør: Musikforeningen/Bryggeriet