Koncert: The Beatles Revival
Forrygende Beatles stemning i Byens Café
Europas bedste Beatles efterligninger – fredag d. 8. marts 2013 kl. 20.00
The Beatles Revival fra Prag, Tjekkiet – er en af de bedste og mest succesfulde europæiske revival grupper. Nu kan Musikforeningen og Jelling Musikfestival præsentere en aften i det legendariske bands navn. Der er ingen tvivl om, at Byens Café bliver sat på den anden ende d. 8. marts kl. 20.00 når bandet spiller hits som vi alle kan synge med på fra dengang The Beatles havde deres storhedstid…
En koncert med The Beatles Revival Band bringer dig simpelthen tilbage til Liverpool, cirka 1964, og showet er så perfekt, at man føler en illusion af, at det er de rigtige Beatles som er på scenen. Forskellen er simpelthen ens…!
Bandet startede i 1996, og har siden spillet et utal af koncerter i flere europæiske lande. Grunden til bandets store succes finder man i en optræden i verdensklasse både, hvad angår musikken, vokaler, perfekt image og scenekoreografi samt visuel lighed med de originale Beatles. Man tror simpelthen at det er ”the real FabFour” der står på scenen…
Repertoiret til koncerten består naturligvis af Liverpool-legendernes kendte numre. Hvert nummer er blevet metodisk øvet efter minutiøs og nøje granskning af The Beatles’ studieindspilninger og audio og video optagelser fra live koncerter.
She loves you … Yeah, Yeah, Yeah….
Arrangører: Jelling Musikforening/Jelling Musikfestival
Entré: 150,-
Musikforeningens medlemmer 125,-
Billetter kan allerede nu købes i Byens Café – men skynd dig!