Koncert med Theessink & Møller
Lørdag d. 17 marts 2012 kl. 20.00
Billetter kan købes i Byens Café allerede nu!
Jelling Musikforening og Jelling Musikfestival inviterer til endnu en forrygende musik aften i selskab med duoen Hans Theessink & Knud Møller i Byens Café i Jelling.
Publikum kan glæde sig til en intens og medrivende oplevelse med de herrer Theessink & Møller, der siden 2004 har arbejdet sammen i blues trioen Theessink, Nalle & Møller. Siden trioen blev opløst i foråret 2010, har de to guitarister besluttet at videreføre de gode takter, der blev dannet med trioen.
Knud Møller er en af landets ypperligste guitarister og slår normalt sine folder sammen med Johnny Madsen Band.
Repertoiret byder på sange fra Hans Theessinks omfattende bagkatalog krydret med andre numre fra den traditionelle blues roots genre. Alt sammen karakteriseret af Theessinks dybe og varme baryton og Knud Møllers forrygende guitarspil.
Koncerten vil således rumme særlige lækkerier for guitarentusiaster – i form af til tider nærmest halsbrækkende og til tider følsomme og lyriske guitarimprovisationer.
Arrangører: Jelling Musikforening / Jelling Musikfestival
Pris: 150 kr.
Musikforeningens medlemmer: 125 kr.