Sko & Torp koncert

19 apr 2012 / 20:00

Sko/Torp – Stilsikker soul og fængende melodier

Der er stadig billetter til koncerten – disse kan købes i Byens Café til 150 kr.

 Torsdag d. 19. april 2012 kl. 20.00 i Byens Café, Jelling

Torsdag d. 19. april lægger Sko/Torp vejen forbi Byens Café i Jelling og det er en unik mulighed for at opleve en intimkoncert med den populære duo i de hyggelige omgivelser caféen byder på.

Sko/Torp var et af 90’ernes absolutte største danske orkestre – blandt andet fordi radioerne ikke kunne slippe orkestrets vellyd. Den vellyd har de fundet frem igen efter en længere pause… Nu kan Jelling Musikforening og Jelling Musikfestival med stolthed invitere indenfor til en koncert med de to garvede drenge…

Kombinationen af Palle Skos bløde vokal – der sikrede ham en Grammy som Årets Sanger i både 1991 og 1998 – og Palle Torps sans for afbalancerede arrangementer, er garant for swingende popsange og klassiske hits.  De bakkes op af SP på bas og Åke Sundqvist på trommer.

Tilbage i 1990’erne røg duoen til tops med singlen “On A Long Lonely Night”, hvorefter den efterfølgende debutplade solgte ikke mindre end 200.000 eksemplarer. Sko/Torp havde dermed placeret sig på den danske musikscene for altid og koncerterne var rene triumftoge.
Tre albums fulgte, inden duoen skiltes i en rolig, jysk og fælles forståelse af, at inspirationskilden var tør. Og samme sted ligger årsagen til, at de to har slået pjalterne sammen igen.

Det bliver derfor en koncert der handler om at vende tilbage til dét, som det hele handler om, som duoen synger i singlen; ”That’s What’s It’s All About”

Arrangører: Jelling Musikforening / Jelling Musikfestival
Pris: 150 kr.
Musikforeningens medlemmer: 125 kr.

Billetter kan købes i Byens Café allerede nu!

www.byenshus.com eller www.jellingmusikforening.dk

marts 2012