Koncert m. Theessink & Møller

28 feb 2013 / 20:30

 

Theesink&møllerHans Theessink og Knud Møller i forrygende blues duo

Torsdag d. 28. februar 2013 kl. 20.30 i Byens Café, Jelling – BEMÆRK: dato ændret!

Jelling Musikforening og Jelling Musikfestival inviterer igen til en forrygende musik aften i selskab med duoen Hans Theessink & Knud Møller i Byens Café i Jelling.

Publikum kan igen glæde sig til en intens og medrivende oplevelse med de herrer Theessink & Møller, der siden 2004 har arbejdet sammen i blues trioen Theessink, Nalle & Møller. Siden trioen blev opløst i foråret 2010, har de to guitarister besluttet at videreføre de gode takter, der blev dannet med trioen.

 

Knud Møller er en af landets ypperligste guitarister og slår normalt sine folder sammen med Johnny Madsen Band.

 

Repertoiret byder på sange fra Hans Theessinks omfattende bagkatalog krydret med andre numre fra den traditionelle blues roots genre. Alt sammen karakteriseret af Theessinks dybe og varme baryton og Knud Møllers forrygende guitarspil.

Koncerten vil således rumme særlige lækkerier for guitarentusiaster – i form af til tider nærmest halsbrækkende og til tider følsomme og lyriske guitarimprovisationer.

Arrangører: Jelling Musikforening / Jelling Musikfestival
Pris: 150 kr.
Musikforeningens medlemmer: 125 kr.

Billetter kan købes i Byens Café fra d. 31. januar 2013!

Caféen serverer denne aften Chiligryde med Grov mos til 115 kr.
Læs mere på www.byenshus.com eller www.jellingmusikforening.dk