Koncert m. Bragr

05 apr 2013 / 20:00

Lokalbandet Bragr giver et brag af en koncert i Byens Café, Jelling

Fredag d. 5. april 2013 kl. 20.00

I front for Bragr står Perry Stenbäck med nøgleharpen og hovedfortolkeren af de gamle sange og sine underholdende anekdoter. Inden længe står Bragr så på scenen i Jelling – Musikforeningen er glade for at kunne invitere indenfor til denne intime koncert med bandet fredag d. 5. april kl. 20.00

BRAGR består af Perry Stenbäck på sang, nøgleharpe, mandolin, cister, guitar.  Henrik Andersen på sang og forskellige Manzerguitarer , bl.a.verdens eneste 52 strengede, 3 halsede guitar.  Jesper Bylling på sang, båndløs bas og sav & Christine Dueholm på sang, trommer og percussion bl.a. cajon, darbuka, bækkener og klokker. De fire meget forskellige musikere mødtes i BRAGR for at hellige sig det, som samler dem: en fælles kærlighed til folkemusik og visesang. Det vil de igen gøre i forbindelse med koncerten i Jelling…

Det er folkemusik, de spiller, ingen tvivl om det, men BRAGR viser, hvor mange forskellige udtryk, folkemusikken kan have.

Tidsmæssigt spænder repertoiret over godt 300 år, musikalsk fra traditionelle viser over Bellman til Halfdan Rasmussen, følelsesmæssigt fra smertefuld sorg over betingelsesløs kærlighed til den mest løsslupne glæde.

Det nye band blev released i 2012 med energifyldt, kontemporær dansk/svensk folkemusik og viser med elementer fra indisk konnakolrytmik og henvender sig til spillesteder, festivaler, højskoler, gymnasier, efterskoler, viseforeninger og som kulturelle indslag i konferencer.

Billetsalget er startet!

Entré: 125,-

Musikforeningens medl: 100,-  (Kan kun købes i Caféen)

Billetter køber i Byens Café eller HER

Arrangører: Jelling Musikforening