Kirsten Scroll Band

09 nov 2012 / 20:00

 

 

 

 

 

 

Kirsten Schroll Band i Byens Café, Jelling

Fredag d. 9. november 2012 kl. 20.00

Jelling Musikforening kan nu byde indenfor til en forrygende koncert med de lokale musikere og band – Kirsten Schroll Band, som spiller i caféen fredag d. 9. november 2012 kl. 20.00.

Bandet har spillet på Jelling Musikfestival, hvor de leverede en intens og flot koncert i en tætpakket søpavillon. Kirsten Schroll Band har udgivet en CD med egne sange skrevet af Kirsten Schroll og Ove Rasmussen. Musikalsk lægger sangskriver-parret sig op ad det bedste i den danske sangskriver tradition.

Bandet, med den dygtige Kirsten Schroll i spidsen, serverer helt nye sange med rødderne solidt plantet i den danske sangskat. Koncerten vil bestå af sange fra bandets debut-CD, der vil blive suppleret af nye numre. Musikken er utroligt iørefaldende og spænder i melodi og tekst fra det pompøse & universelle til det enkle og nære; fra det iltre i sangen ”Det fandens temperament” til inderligheden i ”Hjerternes time”.

Det er således en fantastisk mulighed for at opleve et orkester med lokale musikalske rødder i intime rammer, som er helt perfekte for en fredag aften i hyggeligt selskab.

Bandet består af: Kirsten Schroll: vokal;  Ove E. Rasmussen: keyboard; Henrik kunz: bas;  Mark Wolters: trommer
& Michael Pagaard: guitar

Arrangører: Jelling Musikforening

Pris: 100 kr.
Musikforeningens medlemmer: 50 kr.

Billetter kan købes nu i Byens Café, Jelling