Karl Kristian
Karl Kristian
Byens Café Lørdag d. 01. april kl. 20.00
Karl Kristian fra Hvide Sande er dette års modtager af Autors Hæderspris 2022 (upcoming) – Nyt album ”Superhelt”!
Karl Kristian fra Hvide Sande spejler sin musik og tekster i det jordnære. Med inspiration fra egnsfæller og ikoner som Johnny Madsen og Allan Olsen skriver Karl Kristian sig direkte ind i en folkekær tradition af trubadurer, som formår at formidle små åbenbaringer gennem dagligdagens trummerum. Karl Kristians tekstunivers runger som et ekko af Sebastians poetiske lyrik, mens selve musikken har et mere moderne islæt, der skaber associationer til Tue West. Med Karl Kristian er de danske digte igen at finde i populærmusikken, hvilket høres på debutalbummet ”Før jeg sover ind” fra 2019.
At Karl Kristians førstesingle er opkaldt efter musikerens egen hjemstavn, er ingen tilfældighed. Sangen ”Hvide Sande” indledes med ordene et skib kommer hjem.., og det er netop, hvad Karl Kristian er. Vendt tilbage til sine rødder. En opvækst i den lille vestjyske fiskerby mellem hav og fjord har formet Karl Kristian som musiker og hjulpet det nye talent til at finde sin plads på den danske musikscene. I sin stil læner han sig tæt op ad lokalsamfundets lune, hvilket også afspejler sig i hans musiske udtryk.
Karl Kristian har netop modtaget Autors Hæderspris 2022.
Det er en af de helt store danske priser og et anerkendende skulderklap til den vestjyske historiefortæller, der nu er aktuel med singlen ’Tilbage Måske Lidt Frem’. Sangen er folkelig og tager lytteren med gennem gåturen i barndomsgaderne i Hvide Sande. Autor hylder Karl Kristian’s evne til at skrive jordnære og nærværende historier, der giver associationer til danske storytellers som Allan Olsen, Johnny Madsen og Sebastian.
Eksempler på tidligere modtagere af hædersprisen: Peter Sommer, Steffen Brandt (TV2), Johnny Madsen, Sebastian, Lars Lilholt, Allan Olsen, Poul Krebs, Oh Land, Claus Hempler og mange, mange flere.
Det nye album ”Superhelt”, er skabt i samarbejde med Poul Krebs og topmusikere, der bedst er kendt bag navne som Peter Sommer og Jonah Blacksmith. Den vestjyske historiefortælling er der stadig, men lyden – den er lidt en anden!
Seneste single ’Film Fra Næsbygaard’ er allerede blevet spillet flittigt på DR P5 og er Karl Kristian’s mest spillede nummer i dansk radio!
Live:
Palle Hjorth på keys, klaver og harmonika
Søren Poulsen på trommer og percussion Henrik Poulsen på elbas
Arrangører: Jelling Musikforening & Jelling Musikfestival
Entré: 175/150
Billetter kan købes i Byens Café, Jelling og online på www.billetto.dk