Jeppesen

01 nov 2019 / 20:00

JEPPESENJeppesen_pressefoto

Debutalbum og koncertturné med band i efteråret 2019. Til efteråret drager Jørn Jeppesen, som nok er mest kendt som Kim Larsens manager, på en lille Danmarks turné, i forbindelse med hans debut album. Jelling Musikforening har fået en af de få koncerter med Jeppesen, og det bliver spændende at høre, hvad den gamle dreng fra Kjukken har at byde ind med. Det sker i Byens Café d. 1. november kl. 20.00 . 

 

Jørn Jeppesen – JEPPESEN – har i mange år været en del af musikbranchen på højeste niveau som musiker, manager og rådgiver for nogle af branchens største navne. Mest kendt er han for sine næsten 20 år som manager for Kim Larsen, ligesom han også i en årrække var menig musiker i Kjukken. Nu debuterer JEPPESEN som solist.

DEBUTALBUM UDE I SENSOMMEREN

JEPPESEN er vendt tilbage til sit udgangspunkt som musiker, sanger og komponist, og han er for tiden aktuel med singlerne ‘Aldrig Gå Alene’ og ’Til Dit Sted’. I sensommeren følger så udgivelsen af JEPPESENS endnu unavngivne debutalbum.

KONCERTTURNÉ EFTERÅR 2019

Til efteråret tager Jørn Jeppesen på en lille Danmarksturné for sammen med sit band at præsentere sine nye sange tilsat få udvalgte numre fra Kim Larsens sidste album ’Sange Fra Første Sal’. Et album som Hjalmer Larsen og Jørn Jeppesen indspillede sammen med Larsen over forår/sommer 2018.

Udover naturligvis JEPPESEN selv, består bandet af Mikkel Grue (guitar), Lars Andresen (keyboards), Jesper Haugaard (bas) og Jens Langhorn (trommer).

ALDRIG GÅ ALENE:     https://youtu.be/Td5ysB42Cpk

TIL DIT STED:                https://youtu.be/STBg6pDHmGs

 

Arrangører: Jelling Musikforening & Jelling Musikfestival

Entré: 200,-

Musikforeningens medlemmer: 175,-

Billetter kan købes fra d. 16. maj i Byens Café, Jelling og online på www.billetto.dk