Intim koncert m. Souveniers

19 apr 2013 / 20:00

Fredag d. 19. april 2013 kl. 20.00

souvenirs2010-1Sofie Bonde er sprunget ud som storyteller – Hausgaard og Olsen kan det der. Men Sofie Bonde fortolker verden fra en kvindes synspunkt; – og det er ikke helt uinteressant. Hun har ting at fortælle, som nu og da trækker en Souvenirs-koncert i helt uventede retninger. Og med Nils Torp’s ligeledes ret overraskende guitarspil er der lagt op til løjer. Musikforeningen og Jelling Musikfestival glæder sig over at kunne invitere dette etablerede band indenfor i Caféens hyggelige rammer.

I et fænomenalt sammenspil mellem Nils Torp’s guitar og Klaus Pindstrup’s violin tager musikken konstant nye drejninger. Det er ikke det rene pop, – der er puttet en god del folkemusik, klassisk, tango og blues i gryden, og det er både gamle og nyskrevne sange der bliver serveret.

Souvenirs har en lang række albums bag sig med sange som “Han tog et nattog”, “Jeg troed’ du var hos Mikael”, “I et sommerhus” og “Jeg hader Susanne”.

Duoen slog igennem i 1994 med mundrette, sært socialsurrealistiske tekster på dansk. Torp var med i det legendariske band KLICHE, og kombinationen af hans melodisk sikre pophåndværk og Bondes klingende rene sopran skaffede de to et gennembrud hos både publikum og anmeldere.

Koncerten med Souvenirs vil uden tvivl passe helt ind i caféens intime omgivelser og stemning – en koncert du aboslut ikke må gå glip af….

Der er desværre ingen mad ingen koncerten pga. lydprøve

Billetsalget er startet 

Entré: 125,-

Musikforeningens medl.: 100,-  (kan kun købes i caféen)

Billetterne kan købes i Byens Cafe eller HER

Arrangører: Jelling Musikforening & Jelling Musikfestival