Højt skum – en film om Storm P

03 nov 2015 / 19:00

Den 3. november vil instruktør Jørgen Vestergaard i Byens Bio vise sin biografiske dokumentarfilm om Storm P, Højt Skum! og fortælle om sit arbejde med filmen. Efter filmen vil der være lejlighed til at stille spørgsmål til instruktøren og diskutere filmen i Byens Café.

Arrangementet er et samarbejde mellem Byens Bio og Jelling Bibliotek. Pris 80 kr. Billetter kan bestilles på https://vejlebib.dk/arrangementer/arrangementer-voksen/hoejt-skum-film-storm-p

  • eller billetter kan købes ved indgangen. Der er unummererede pladser.

Robert Storm Petersen var lige så alsidig, som han var flittig. Derfor er hans efterladte produktion af figurer, tegninger, malerier, tegnefilm, tegneserier og fortællinger en uudtømmelig kilde til jubel og undren.

I den biografiske dokumentarfilmHøjt skum portrætterer filminstruktør Jørgen Vestergaard, i et samspil mellem animation og skuespil, Storm P.’s liv som multikunstner og privatperson. Han fortæller denne aften om Storm P. og om sit arbejde med filmen, og udover Højt skum vises også forfilmen Storm P. Opfindelser.