Djursland Spillemænd

27 apr 2012 / 20:00

Fredag d. 27. april 2012 kl. 20.00

Orkesteret er et af landets absolut længst-eksisterende folk rock bands. Den ustyrlige vildskab er nok nydeligt tæmmet men lurer under overfladen parat til at blive sluppet løs ved mindste vink
Lyslevende er nemlig energien og spilleglæden som aldrig har forladt ånden og glæden ved værket i formidlingen af festlig stemning og godt humør. Musikforeningen og Jelling Musikfestival kan således med stolthed præsentere dette garvede orkester i Byens café i Jelling, hvor de vil passe fantastisk ind i den hyggelige stemning som omgiver caféen.

 

Djursland Spillemænd blev dannet i 1974 og kan således slutte sig til den eksklusive del af den danske rockscene, der har kunnet fejre 35 års- jubilæum i musikbranchen. Men selvom bandet har turneret siden 1974, er det stadig et suverænt live-band med masser af spilleglæde og vilje til at få musikken helt op at stå på de høje nagler. Djursland spillemænd er; Helge Sørensen (guitar, Mandolin & sang), Dave Glowasky (violin), Carsten Sørensen (bas, sang), Nikolaj Banke (trommer), Trine Rebold (sang), Tommy Kusk (perkussion), Rasmus Stenholt (Hammond B3) og Bo Thalund (Piano)

Arrangører: Jelling Musikforening/Jelling Musikfestival

Pris: 125 kr.
Musikforeningens medlemmer: 100 kr.

Billetter kan købes i Byens Café allerede nu!