Dansearrangement m. Jelling Big Band

17 jun 2011 / 20:00

Fredag d. 17/6 kl. 20.30

Arrangør: Musikforeningen

Så skal danseskoene kridtes og det festlige tøj findes frem! Det er nemlig tid til at svinge træbenet og give deltagerne fra Vild med dans ”bagben” til dansearrangementet i Byens Hus d. 17. juni.

Musikforeningen byder inden for i Byens Café til en aften i selskab med Jelling Big Band, som netop har nydt stor succes på Jelling Musikfestivals store scene.

Orkesteret spiller op til dans fra kl. 20.30 og spiller hele tre sæt i løbet af aftenen. I sidste sæt vil der blive afviklet en dansekonkurrence med et dommerpanel bestående af kompetente og velkendte folk fra Jelling by, nemlig Eva Guldmann, Lone Byrner og Henrik Werge. Det gælder altså om at få pudset de sværeste trin af og varmet bentøjet op i de første to sæt, så man er klar til den store finale sidst på aftenen.

Dansearrangementet koster 50 kr. og dørene åbnes kl. 20, men det er muligt at tilkøbe en madbillet til Byens Café som kl 18.30 serverer helstegt kalvefilet, kartofler, sauce og salatbar til 120 kr. pr. person.

Tag naboen, genboen og dine andre bekendte under armen til en fornøjelig og festlig aften i Byens Café – en aften hvor det handler om at have det sjovt!

Vel mødt!

Billetter kan købes i Byens Café.