Bull & Hjort – Juletour

17 dec 2022 / 20:00

Byens Café, lørdag d. 17. december kl. 20.00

TAG MIN HÅND – DET ER JULETOUR

Koncert med BULL & HJORTH + Niels Mathiasen

Kom i den rette stemning, når der pyntes musikalsk op til julen. En julesang eller to, lidt eftertænksomhed og måske et par juledigte? Den dynamiske duo kommer hele vejen rundt i følelsernes landskab. Ikke mindst, når de spiller deres julehit ”Tag min hånd – det er jul”.

Gorm Bull og Palle Hjorth har taget en helt særlig gave med i år. Ingen ringere end den fantastiske saxofonist Niels Mathiasen! Vi håber stemningen bringer følelserne frem, når alle sidder tæt i det hyggelige rum. Desuden er julekoncerten eksklusiv: den spilles nemlig kun få steder i landet!

Kom i julestemning. En pause fra decembers stress og jag. Kom helt ind i julens orkanske øje….

Gorm Bull: produktiv sangskriver, der har skrevet sange med bl.a. Bosse Hall og Nils Torp. Han er manden bag slagsangen “Danmarks Jernhårde Ladies” og har deltaget i Dansk Melodi Grandprix i 1993/1996. Den stærke dybe stemme har speaket bunker af reklamespots og tv-programmer.

Palle Hjorth: En af Danmarks mest benyttede musikere. Kendt fra bl.a Savage Rose, På Slaget 12, Poul Krebs og Peter Sommer. I 2014 modtog han en Steppeulvs-pris som årets danske musiker.

Niels Mathiasen: den legendariske saxofon fra Gnags. Har også spillet med bl.a Kim Larsen (inkl. Cirkus Himmelblå), Thomas Helmig (Vejen væk), Mek Pek Partyband, Grarup Allstars og Poul Krebs

Hjort & Bull

Entre: 200,- / 175,- kr.

Arrangører: Jelling Musikforening og Jelling Musikfestival

Billetter kan købes på www.billetto.dk og i Byens Café.