Bogreception og mini-koncert

16 jun 2015 / 16:00

Bogreception og mini-koncert i Byens Hus, Jelling, tirsdag 16 juni kl. 16-17.30

Mød Perry Stenbäck og Stine Michel

Musikeren Perry Stenbäck debuterer som guitarbogsforfatter. Bogen Bedre greb om spaden er netop udkommet på forlaget Dansk Sang
Den anden bog der markeres er sangeren og fortælleren Stine Michel’s bedste børnesange som ligeledes er udkommet på samme forlag.
Til arrangementet serveres lidt godt til ganen og der bliver mulighed for at købe udgivelserne til halv pris.
Minikoncerten består af sange fra de foreløbig 3 CD’er med børnemusik, der ligger til grund for “Stine Michel’s bedste børnesange” og de numre som Perry har skrevet som stilartseksempler fra “Bedre greb om spaden”
Trommeslageren Christine Dueholm, som har skrevet “På stikkerne”, der er den første bog i serien, medvirker også ved denne lejlighed, og detsamme gør bassisten Henrik Kunz.
 
Bedre greb om spaden er en interaktiv guitarbog med tilhørende videolektioner og lydeksempler online, som man får adgang til via QR-koder i bogen. Altså en ny måde at tænke guitarundervisningsmateriale på. Der er både tekst og audio/video til at lære indholdet i bogen.
Stine Michel’s bedste børnesange er et udpluk af sange fra hendes tre prisnominerede musikfortællinger Mosekonen brygger, Ønskeegen og Himmelhøj.
Bogen indholder noder, en CD med originalsangene samt backing-tracks. Bag i bogen findes inspiration til Eventyrdans (bevægelsesleg med rim og remser)