Bogcafé
14 apr 2016 / 16:00
Biblioteket inviterer til Bogcafé d. 14/4-16 kl. 16-17
Savner du inspiration til, hvilke bøger du skal kaste dig over? Så er der hjælp at hente, når Jelling Bibliotek endnu en gang inviterer til eftermiddagsbogcafé. Kig forbi og hør bibliotekarens bud på de gode læseoplevelser.
Den lyse tid nærmer sig og sommeren står for døren. Hvilke bøger egner sig til hængekøjen, sommerhuset eller stranden? Bibliotekar Ellinor Laursen vil præsentere en bred vifte af romaner, der egner sig til ferielæsningen.
Ingen tilmelding – bare mød op!