Børneteater – Sikke et vejr

22 okt 2016 / 10:30

Børneteater for de 1-6 årige
En paraply åbner sig og en frisk forårseng folder sig ud. Blomsterne spirer og muldvarpen vågner. Med en enkelt håndfuld sand forvandles rummet til den hede sommerstrand, og en blå snor trylles om til det kølige hav. Tag med Teater Du Milde Himmel på en rejse gennem de fire årstider i denne komiske og poetiske forestilling for de mindste.

Med enkle rekvisitter tryller Teater Du Milde Himmel genkendelige og rørende situationer frem fra alle årstiderne. Forskellige dyrevenner dukker op undervejs, men de opfører sig ikke altid som man regner med…

Ingen tilmelding – bare mød op!