Børnebiffen

04 okt 2016 / 10:00

Nu kan de 3-4 årige igen få sig en rigtig biografoplevelse, når Byens Bio og Jelling Bibliotek inviterer til en formiddag med gode film for de små.

Filmene er udvalgt, så de passer til målgruppen både med hensyn til indhold og varighed, og forældre er selvfølgelig velkomne til at tage med i biffen.

Husk tilmelding på  jelling@vejlebib.dk

Dagens program:

Ballerina
Tre små piger danser ballet af glæde og lyst. En dag kommer de ind på teatret og får en hverdag med dans og sjov, men også med hårdt slid og ømme fødder. De tumler omkring i teatrets verden og laver sjov med folk, som de møder på deres vej. Men at danse ballet er også alvor, og en dag står de tre små piger på scenen, og tæppet går op. Der var ballerina én, ballerina to, ballerina tre, med silkeskørt og hårde sko!
11 min.

Tænk hvis…
En lille animationsfilm, der bygger på den prisbelønnede svenske børnebog af samme navn. Filmen handler om dyrenes liv og de spilopper, de finder på.
13 min.

Vanten
Vinterfrosten er bidende kold, da en lille pige tager med sin bedstefar ud for at hænge et fuglehus op. Så da pigen på vej hjem taber sin strikkede vante, er skovens dyr, store som små, hurtige til at søge husly for natten i den varme vante.
8 min.