Bittebæk – børneteater
Vær med, når drengen Bittebæk under mottoet ”Skal jeg, så kan jeg” kaster sig ud i dette muntert fortalte eventyr. Nok er han lille, men ingen skal sige, at bare fordi man er lille, kan man ikke blive til noget stort. Teater Dunkelblå fortæller og spiller med indlevelse det gamle danske folkeeventyr, hvor den mindste bliver den, der udretter det største.
For de 5-10 årige
Varighed 45 min.
Ingen tilmelding – bare mød op!
Per og Poul er nogle vældige fyre. De skal nok drive det til noget stort her i livet, mens lillebror Bittebæk ligeså godt kan give op på forhånd. Men det gør han bare ikke!
Alligevel er han til stor irritation for de to brødre, og de beslutter, at noget må gøres for at skaffe den lille, dumme lillebror af vejen. De går til kongen og beskylder Bittebæk for at prale med at kunne udføre alle mulige store bedrifter, og så må Bittebæk jo af sted ud på det ene farlige eventyr efter det andet, for at bevise det.
Troels Kirk Ejsing fra Dunkelblå vækker fortællingen til live med medrivende billeder, mimik og fantasi.