Argentinsk aften

19 nov 2015 / 18:00

Torsdag 19. november kl. 18.00 står den på argentisk aften i Byens Bio Special.

Kl. 18.00. Argentinsk menu: – Chimmi-churri marineret oksekød på spyd – Salsamarinerede kyllingelår – Rødbede-coleslaw. – Hertil en lille øl/sodavand. Pris: 150 kr. Mad forhåndsbestilles ved at skrive til special@byensbio.dk senest 17. november.

Kl. 20.00. “Wild Tales” I en af filmens første scener sidder et ældre ægtepar og læser i deres havestole da de i det fjerne ser et passagerfly som har retning direkte mod deres have… på en gang frygteligt og fascinerende. Sådan er Damiàn Szifróns Wild Tales hele vejen igennem. Det er en film med 6 afrundede historier om mennesker hvis ”bægre flyder over”. Om mennesker der tager grusom hævn – alle med 6 vidt forskellige resultater. Dramaerne foregår alle i Argentina, men kunne lige så godt have foregået et hvilket som helst andet sted i den vestlige verden.

Filmen er grotesk underholdende og hele tiden med overraskende drejninger i historierne som tåler sammenligninger med instruktøren Tarantino og hans fortællestil. Det er en film som ind imellem tager pusten fra dig og samtidig maner til eftertanke.