Ærteprinsessen

21 feb 2015 / 10:30

Biblioteket byder på børneteater til årets Astafestival.

Måle Fortælleteater har skabt en fantasifuld og morsom genfortælling af H.C. Andersens eventyr Prinsessen på Ærten. Vær med, når Prinsesse Sød en mørk og regnfuld aften banker på slottets port. Kan man være sikker på, at hun nu også er sød, som hendes navn siger?

For de 3-8 årige.
Varighed 35 min.
Ingen tilmelding – bare mød op!

Prinsen rider ud i verden på sin glade hest for at finde sig en rigtig prinsesse at gifte sig med. Og rigtige og smukke prinsesser er der nok af.

Han møder både Prinsesse Sur, Prinsesse Sip og Prinsesse Sej. Men dem har han ikke spor lyst til at gifte sig med. Så han rider hjem igen til sin mor og far. Nu er han lidt trist. Og da Prinsesse Sød kommer en regnfuld, mørk aften og banker på slottets port, hvordan kan han så være helt sikker på, at hun nu også er sød?

Ærteprinsessen er en morsom og omvendt forestilling af det kendte eventyr, hvor børnene selv bliver inddraget aktivt med sang og bevægelse og til sidst får en ønskeært af den gamle dronning.